http://www.youtube.com/watch?v=Yffkwy0q2h8
Af uvisse årsager virker vores præsentation af huset ikke altid, hvis man trykker på billedet ovenfor. Derfor kan man trykke på dette link i stedet, hvis det skulle have interesse.
tirsdag den 16. juni 2009
mandag den 15. juni 2009
Simons Knaldhytte
Hej
Ovenfor kan man klikke på linket til Youtube for at se mit hus i Buenos Aires.
Jeg er hjemme igen til August - så vi ses der.
Ovenfor kan man klikke på linket til Youtube for at se mit hus i Buenos Aires.
Jeg er hjemme igen til August - så vi ses der.
søndag den 10. maj 2009
Brasilien
Sidste rejse inden semesterstart gik til Brasilien med 1. stop i Rio. Peter og jeg pakkede taskerne og tog en tidlig morgen flyveren mod Rio, hvor vi mødtes med Brian og Martin, to danskere jeg kender hjemmefra. Her havde vi den første uges tid en rigtig lækker penthouse lejlighed på 7. etage med udsigt udover den famøse Copacabana. Lækkert og dyrt.
Den første uge gik med fester dag ud og dag ind - og hele tiden - da der var karneval i byen. Så festerne startede kl 9 om morgenen og sluttede omkrig samme tid - blot for at en ny kunne begynde. Så vi festede og ellers stod den på afslapning og restituering på Ipanema.
Efter den hårde uge trængte vi til afslapning og vi tog sydpå til Ihla Grande, som er en paradis ø. Her slappede vi af på de lækreste strande et par dage, indtil vi begyndte at kede os lidt, hvorfor vi besluttede os til at drage videre. Hvorhen vidste vi ikke - skæbnen måtte bestemme - så vi tog ned for at købe billetter til et hvilken som helst sted. Der var kun billetter til Rio, som vi måtte en tur over for at kunne komme videre. Her købte vi billetter til Belo Horizonte, og på bussen (som var en helvedestur for mig med feber og maveintektion) rådede man os til at tage vide til Ouro Preto. Det gjorde vi så, hvilket viste sig at være en glimrende idé. Ouro Preto er tidligere hovedstad og en hyggelig, lille bjergby med brobelagte gader, et hav af flotte koloni-kirker, hyggelige torve og sådan kunne jeg fortsætte. Her nød vi roen og udsigten et par dage, hvorefter vi tog tilbage til Rio. Her overnattede jeg hos min gamle veninde fra København, Sara, som læser et år i Rio, inden vi dagen efter satte kursen hjem mod BA.
Den første uge gik med fester dag ud og dag ind - og hele tiden - da der var karneval i byen. Så festerne startede kl 9 om morgenen og sluttede omkrig samme tid - blot for at en ny kunne begynde. Så vi festede og ellers stod den på afslapning og restituering på Ipanema.
Efter den hårde uge trængte vi til afslapning og vi tog sydpå til Ihla Grande, som er en paradis ø. Her slappede vi af på de lækreste strande et par dage, indtil vi begyndte at kede os lidt, hvorfor vi besluttede os til at drage videre. Hvorhen vidste vi ikke - skæbnen måtte bestemme - så vi tog ned for at købe billetter til et hvilken som helst sted. Der var kun billetter til Rio, som vi måtte en tur over for at kunne komme videre. Her købte vi billetter til Belo Horizonte, og på bussen (som var en helvedestur for mig med feber og maveintektion) rådede man os til at tage vide til Ouro Preto. Det gjorde vi så, hvilket viste sig at være en glimrende idé. Ouro Preto er tidligere hovedstad og en hyggelig, lille bjergby med brobelagte gader, et hav af flotte koloni-kirker, hyggelige torve og sådan kunne jeg fortsætte. Her nød vi roen og udsigten et par dage, hvorefter vi tog tilbage til Rio. Her overnattede jeg hos min gamle veninde fra København, Sara, som læser et år i Rio, inden vi dagen efter satte kursen hjem mod BA.
fredag den 13. marts 2009
Surferdudes/levemænd
Som skrevet står, kom Simon på besøg dagen efter jeg kom hjem fra min tur til Chile. For at være ærlig var vi ikke højkulturelle under hans besøg men levemænd var vi - det kan man ikke tage fra os. Den stod på hygge på tagterassen i vores nyanskaffede pool (som vi desværre ikke må bruge for vores gangsterudlejer), god mad og god rødvin, øl og mange fester, som nogle af billederne antyder. DobbeltSimon fik set en masse af BA's gode natteliv - og det er vel i realiteten også at være kulturel?!
Vi var dog på en lille afstikker til Punta del Diablo i Uruguay, hvor vi kombinerede levemandsstilen med livet som surferdudes. Med vores evner på snowboard skulle det være en smal sag at surfe, men det viste sig at være ret så svært. Vi havde kun en enkelt dag på bræderne, men efter en lektion fra den lokale lille surferbiks, gik det fint, og vi kom op at stå en del gange - det var fedt. Punta del Diablo levede op til sit navn, da der var store bølger og god strøm, så man kunne få pænt god fart under sit surfbræt.
Det var dejligt med endnu et besøg hjemmefra - det sidste i denne omgang. Det er rart at vise folk rundt hernede, så de får en ide om, hvad det er, jeg går og foretager mig, og hvad der gør, at jeg er så vild med at bo hernede. Nu har familien og 2 af mine gode venner været forbi - men der er tid til flere besøg, så lad dette være en opfordring til andre venner, der har lyst til at stikke snuden forbi!
Efter Simons besøg havde jeg en 5 dages "pause", som jeg tilbragte med venner og bekendte, inden Peter og jeg satte kursen mod det sagnomspundne karneval i Rio de Janiero i Brasilien.
Mere om dette senere...
Vi var dog på en lille afstikker til Punta del Diablo i Uruguay, hvor vi kombinerede levemandsstilen med livet som surferdudes. Med vores evner på snowboard skulle det være en smal sag at surfe, men det viste sig at være ret så svært. Vi havde kun en enkelt dag på bræderne, men efter en lektion fra den lokale lille surferbiks, gik det fint, og vi kom op at stå en del gange - det var fedt. Punta del Diablo levede op til sit navn, da der var store bølger og god strøm, så man kunne få pænt god fart under sit surfbræt.
Det var dejligt med endnu et besøg hjemmefra - det sidste i denne omgang. Det er rart at vise folk rundt hernede, så de får en ide om, hvad det er, jeg går og foretager mig, og hvad der gør, at jeg er så vild med at bo hernede. Nu har familien og 2 af mine gode venner været forbi - men der er tid til flere besøg, så lad dette være en opfordring til andre venner, der har lyst til at stikke snuden forbi!
Efter Simons besøg havde jeg en 5 dages "pause", som jeg tilbragte med venner og bekendte, inden Peter og jeg satte kursen mod det sagnomspundne karneval i Rio de Janiero i Brasilien.
Mere om dette senere...
Chile
Samme dag, som min gode gamle ven Christian forlod mig, rykkede jeg vestover mod Santiago de Chile, Chiles hovedstad, hvor jeg skulle besøge min studiebuddy, Philip. Jeg havde en lille uge mellem Christians og Simons besøg, og jeg kunne jo ikke bare sidde at trille tommelfingre i BA, så jeg takkede ja til Philips invitation.
Den første dag viste Philip mig rundt i Santiago. Santiago er en flot by omringet af bjerge og mere stille og rolig end BA...og det kan jo være meget rart nogen gange. Om aftenen røg vi i byen med Philips kæreste og hendes veninder, og efter en vild nat tog vi dagen efter nordpå. Vi var 4 afsted, Philip og hans kæreste og en veninde og jeg. Vi lejede en vulgært stor firhjulstrækker, og kørte til de chilenske Andesbjerge, hvor vi lejede en lille bjerghytte. Bilen skulle ud at vise sit værd i bjergene, hvilket resulterede i, at philip og jeg sad fast i små buske, sten og bjergjord, da vi skulle prøve noget off-road i et par kilometers højde. Mørket faldt på og kulden begyndte, men efter en lille times asen og masen lykkedes det endelig at få det store lokum fri. Det var nok mere mangel på køreevne end det var bilens skyld...og jeg må indrømme, at det var undertegnede, der sad bag rettet på det givne tidspunkt. Resten af turen i bjergene gik på uautoriseret bjergbestigning, badning i iskoldt bjergvand og hygge og pisco-sours i hytten.
Efter nogle dage tog vi vestpå til stillehavskysten, hvor vi badede i det oprørte hav. Vi var på bådtur til små øer med vildt dyreliv tæt på Chiles kyst, hvor vi så pingviner, søløver, sæler, delfiner og andet godt fra havet.
Sidste dag blev tilbragt i Santago, hvor jeg skulle flyve fra om aftenen. Simon ankom til BA dagen efter, så jeg måtte hjem for at tage imod ham i lufthavnen.
Over and out.
Den første dag viste Philip mig rundt i Santiago. Santiago er en flot by omringet af bjerge og mere stille og rolig end BA...og det kan jo være meget rart nogen gange. Om aftenen røg vi i byen med Philips kæreste og hendes veninder, og efter en vild nat tog vi dagen efter nordpå. Vi var 4 afsted, Philip og hans kæreste og en veninde og jeg. Vi lejede en vulgært stor firhjulstrækker, og kørte til de chilenske Andesbjerge, hvor vi lejede en lille bjerghytte. Bilen skulle ud at vise sit værd i bjergene, hvilket resulterede i, at philip og jeg sad fast i små buske, sten og bjergjord, da vi skulle prøve noget off-road i et par kilometers højde. Mørket faldt på og kulden begyndte, men efter en lille times asen og masen lykkedes det endelig at få det store lokum fri. Det var nok mere mangel på køreevne end det var bilens skyld...og jeg må indrømme, at det var undertegnede, der sad bag rettet på det givne tidspunkt. Resten af turen i bjergene gik på uautoriseret bjergbestigning, badning i iskoldt bjergvand og hygge og pisco-sours i hytten.
Efter nogle dage tog vi vestpå til stillehavskysten, hvor vi badede i det oprørte hav. Vi var på bådtur til små øer med vildt dyreliv tæt på Chiles kyst, hvor vi så pingviner, søløver, sæler, delfiner og andet godt fra havet.
Sidste dag blev tilbragt i Santago, hvor jeg skulle flyve fra om aftenen. Simon ankom til BA dagen efter, så jeg måtte hjem for at tage imod ham i lufthavnen.
Over and out.
tirsdag den 17. februar 2009
Christians besøg og Mendoza
Et par dage efter min familie forlod mig, kom min gode gamle bedsteste bedste ven Christian og trøstede mig. Vi hang ud på hostlet de første par dage, inden vi tog til Mendoza med min østrigske ven Luca. Mendoza ligger i vestargentina ved roden af Andesbjergene og står for 70% af argentinas samlede vinproduktion...så mon ikke vi kunne finde på noget sjov dér? Det tror jeg nok vi kunne.
Vi boede gratis hos en argentinsk ven af Luca og jeg. Vi tog på camping tur op i bjergene for at se Aconcagua, som ligger i over 7 km højde og er det største bjerg uden for Himalaya. Vi havde et par telte, men ingen liggeunderlag eller soveposer for det var jo ikke nødvendigt, når man ikke vidste, at det bliver ned til frysepunktet i de 3 km højde vi sov i. Vi lavede et liggeunderlag af planter, som skulle beskytte os imod den hårde kolde jord, og måtte ellers ligge tæt for at varme hinanden. Bjergene og intimiteten mellem 4 mænd ville gøre det muligt at lave både en Brokeback Montain 2 og 3. Vi havde dog også købt en mængde alkohol, som også beskyttede os imod kulden.
Dagen efter kom vi 1 km længere op, og kunne se det imponerende Aconcagua. Vi havde en dagsyur, hvor vi vandrede rundt i det smukke bjerglandskab, hvorefter vi tomlede og kom op på en pickup, som kørte os hurtigt gennem hårnålesvingene ned til busstoppestedet, hvor vi kunne tage bussen tilbage til Mendoza.
Da Mendoza jo står for så stor en del af vinproduktionen, skulle man jo også lige smage lidt på sagerne. Christian, Luca og jeg tog på en cykeltur rundt til de forskellige vinfarme, og smagte løs. Argentina er specielt kendt for sine fremragende Malbec-vine, og de varmede godt kroppen op efter den kolde fornøjelse i Andesbjergene. Efter en hel dag med vin og cykel kom vi atter hjem til vores argentinske ven, der havde arrangeret grillaften for os sammen med sine venner. Derefter åbnede de en natklub kun for os...så det var en lang og hård dag, hvis I forstår?!
Dagen efter gik turen hjem til Buenos Aires, hvor vi kunne flytte ind i vores nye lækre hus. Christian og jeg gik fluks ud for at købe et stort svømmebassin/pool og placerede den på tagtaressen for at nyde hele dagen i vandet med en kølig pils. Det viste sig efterfølgende at vores gangster udlejer ikke vil have den, da han mener loftet ikke kan bære. Derfor har vi tømt den, men mon ikke den fyldes op ved særlige lejligheder?!
Christian og jeg havde et par enkelte dage mere, før han skulle hjem til DK om søndagen. JEg havde imidlertid taget en impulsiv belutning dagen før om at tage til chile samme dag, som Christian tog hjem. Philip min gamle studiekammerat var kommet tilbage dertil for at bo sammen med sin kæreste efter et halvt år i Danmark. Så ham skulle jeg da lige besøge.
Mere om Chile næste gang.
Billederne nedenfor er fra Andesbjergene samt vincykelturen med Christian og Luca.
Besos
Simon
Vi boede gratis hos en argentinsk ven af Luca og jeg. Vi tog på camping tur op i bjergene for at se Aconcagua, som ligger i over 7 km højde og er det største bjerg uden for Himalaya. Vi havde et par telte, men ingen liggeunderlag eller soveposer for det var jo ikke nødvendigt, når man ikke vidste, at det bliver ned til frysepunktet i de 3 km højde vi sov i. Vi lavede et liggeunderlag af planter, som skulle beskytte os imod den hårde kolde jord, og måtte ellers ligge tæt for at varme hinanden. Bjergene og intimiteten mellem 4 mænd ville gøre det muligt at lave både en Brokeback Montain 2 og 3. Vi havde dog også købt en mængde alkohol, som også beskyttede os imod kulden.
Dagen efter kom vi 1 km længere op, og kunne se det imponerende Aconcagua. Vi havde en dagsyur, hvor vi vandrede rundt i det smukke bjerglandskab, hvorefter vi tomlede og kom op på en pickup, som kørte os hurtigt gennem hårnålesvingene ned til busstoppestedet, hvor vi kunne tage bussen tilbage til Mendoza.
Da Mendoza jo står for så stor en del af vinproduktionen, skulle man jo også lige smage lidt på sagerne. Christian, Luca og jeg tog på en cykeltur rundt til de forskellige vinfarme, og smagte løs. Argentina er specielt kendt for sine fremragende Malbec-vine, og de varmede godt kroppen op efter den kolde fornøjelse i Andesbjergene. Efter en hel dag med vin og cykel kom vi atter hjem til vores argentinske ven, der havde arrangeret grillaften for os sammen med sine venner. Derefter åbnede de en natklub kun for os...så det var en lang og hård dag, hvis I forstår?!
Dagen efter gik turen hjem til Buenos Aires, hvor vi kunne flytte ind i vores nye lækre hus. Christian og jeg gik fluks ud for at købe et stort svømmebassin/pool og placerede den på tagtaressen for at nyde hele dagen i vandet med en kølig pils. Det viste sig efterfølgende at vores gangster udlejer ikke vil have den, da han mener loftet ikke kan bære. Derfor har vi tømt den, men mon ikke den fyldes op ved særlige lejligheder?!
Christian og jeg havde et par enkelte dage mere, før han skulle hjem til DK om søndagen. JEg havde imidlertid taget en impulsiv belutning dagen før om at tage til chile samme dag, som Christian tog hjem. Philip min gamle studiekammerat var kommet tilbage dertil for at bo sammen med sin kæreste efter et halvt år i Danmark. Så ham skulle jeg da lige besøge.
Mere om Chile næste gang.
Billederne nedenfor er fra Andesbjergene samt vincykelturen med Christian og Luca.
Besos
Simon
mandag den 26. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
