fredag den 13. marts 2009

Chile

Samme dag, som min gode gamle ven Christian forlod mig, rykkede jeg vestover mod Santiago de Chile, Chiles hovedstad, hvor jeg skulle besøge min studiebuddy, Philip. Jeg havde en lille uge mellem Christians og Simons besøg, og jeg kunne jo ikke bare sidde at trille tommelfingre i BA, så jeg takkede ja til Philips invitation.
Den første dag viste Philip mig rundt i Santiago. Santiago er en flot by omringet af bjerge og mere stille og rolig end BA...og det kan jo være meget rart nogen gange. Om aftenen røg vi i byen med Philips kæreste og hendes veninder, og efter en vild nat tog vi dagen efter nordpå. Vi var 4 afsted, Philip og hans kæreste og en veninde og jeg. Vi lejede en vulgært stor firhjulstrækker, og kørte til de chilenske Andesbjerge, hvor vi lejede en lille bjerghytte. Bilen skulle ud at vise sit værd i bjergene, hvilket resulterede i, at philip og jeg sad fast i små buske, sten og bjergjord, da vi skulle prøve noget off-road i et par kilometers højde. Mørket faldt på og kulden begyndte, men efter en lille times asen og masen lykkedes det endelig at få det store lokum fri. Det var nok mere mangel på køreevne end det var bilens skyld...og jeg må indrømme, at det var undertegnede, der sad bag rettet på det givne tidspunkt. Resten af turen i bjergene gik på uautoriseret bjergbestigning, badning i iskoldt bjergvand og hygge og pisco-sours i hytten.
Efter nogle dage tog vi vestpå til stillehavskysten, hvor vi badede i det oprørte hav. Vi var på bådtur til små øer med vildt dyreliv tæt på Chiles kyst, hvor vi så pingviner, søløver, sæler, delfiner og andet godt fra havet.
Sidste dag blev tilbragt i Santago, hvor jeg skulle flyve fra om aftenen. Simon ankom til BA dagen efter, så jeg måtte hjem for at tage imod ham i lufthavnen.
Over and out.

Ingen kommentarer: