Sidste rejse inden semesterstart gik til Brasilien med 1. stop i Rio. Peter og jeg pakkede taskerne og tog en tidlig morgen flyveren mod Rio, hvor vi mødtes med Brian og Martin, to danskere jeg kender hjemmefra. Her havde vi den første uges tid en rigtig lækker penthouse lejlighed på 7. etage med udsigt udover den famøse Copacabana. Lækkert og dyrt.
Den første uge gik med fester dag ud og dag ind - og hele tiden - da der var karneval i byen. Så festerne startede kl 9 om morgenen og sluttede omkrig samme tid - blot for at en ny kunne begynde. Så vi festede og ellers stod den på afslapning og restituering på Ipanema.
Efter den hårde uge trængte vi til afslapning og vi tog sydpå til Ihla Grande, som er en paradis ø. Her slappede vi af på de lækreste strande et par dage, indtil vi begyndte at kede os lidt, hvorfor vi besluttede os til at drage videre. Hvorhen vidste vi ikke - skæbnen måtte bestemme - så vi tog ned for at købe billetter til et hvilken som helst sted. Der var kun billetter til Rio, som vi måtte en tur over for at kunne komme videre. Her købte vi billetter til Belo Horizonte, og på bussen (som var en helvedestur for mig med feber og maveintektion) rådede man os til at tage vide til Ouro Preto. Det gjorde vi så, hvilket viste sig at være en glimrende idé. Ouro Preto er tidligere hovedstad og en hyggelig, lille bjergby med brobelagte gader, et hav af flotte koloni-kirker, hyggelige torve og sådan kunne jeg fortsætte. Her nød vi roen og udsigten et par dage, hvorefter vi tog tilbage til Rio. Her overnattede jeg hos min gamle veninde fra København, Sara, som læser et år i Rio, inden vi dagen efter satte kursen hjem mod BA.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar