Kære allesammen.
Så fik jeg endelig oploaded nogle billeder på min blog, Saa interesserede kan foelge lidt med i, hvad jeg laver. Billederne er fra min fødselsdag, som vi holdt en uge efter, at jeg var flyttet ind. Det var noget af et internationaliseringsprojekt, da der var mennesker fra en masse lande: Danskere, finner, tyskere, østrigere, schweizere, franskmænd, spaniere, argentinere, mexikanere osv. Alle 4 drenge, som bor i huset, inviterede en masse mennesker, og holdt festen på vores tagterasse. Senere flyttede vi indenfor, da vinteraftenen blev for kølig.
I huset bor Gabriel, Julien og Peter foruden mig (se billederne). Julien, Peter og jeg er dog i gang med at se os om efter et andet sted at bo, da vi mener, at vi godt kan finde noget bedre for pengene. Vi betaler hver 350 amerikanske dollars, så det er ikke helt billigt at bo til leje i Buenos Aires.
Billederne, der er udvalgt, viser de folk, jeg har mest med at gøre for tiden. Foruden mine roommates er Mathias fra Østrig, som jeg mødte, da vi endnu boede på hostel. Han skal også studere her et år. Gruppen fra finland, som i alt er en 4-5 stykker, studerer sammen med Mathias.
Nu mangler jeg kun lidt kontakt til nogle lokale. Men jeg er startet på uni, så der skal jeg nok møde nogle. Det går indtil videre ok. Jeg forstår det hele, men deltager ikke så aktivt. Om en måneds tid har vi første deleksamen, så det gruer jeg lidt for.
Nå, første blog-inlæg slutter her. Ciao.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar